Det er ganske vist! Der er sket et mord i vores by
Dette er en sand historie om et drama, der fandt sted d. 17. april 2023 i Langå på Fyn.
Tekst og illustrationer af Malou Frejdahl Marker & Karoline Fogh Lassen
Det var en frygtelig historie, der fandt vej til Dorte omme i den kant af Langå, hvor historien endnu ikke var passeret. Denne mandag omkring kl. 17 var hun gået i køkkenet, for der kom gæster forbi. Sammen med tre andre par skulle Dorte og hendes mand til foredrag i kirken, men midt i borddækningen måtte hun stille stakken med porcelæn fra sig, da hendes telefon ringede.
“Foredraget er aflyst i aften.”
Det var Inge fra Svindinge, og beskeden var nu ganske vist.
“Der er sket et mord i Langå.”
På Sydøstfyn ligger Langå i sit eget lille trekantsområde midt mellem Svindinge, Øksendrup og Hesselager. Landsbyskiltet er sunket så langt i jorden, at det ikke er til at læse for bare græs, og selv i centrum af byen er man sikret at få øje på mindst én mark med en 360 graders vending. Valmuer svajer i vinden, mens fuglefløjt og klukken fra høns sagte overdøves af brummen fra en robotplæneklipper.
Langå er en by, hvor noget af det nærmeste, man har, er sine naboer. Hvor foreningslivet blomstrer, og bankoaftener er velbesøgte. De cirka 200 beboere har styr på, hvor de 199 andre bor, og alle følger med i hinandens gøren og laden. Måske også mere, end hvad godt er, men netop det er til fri fortolkning. Spørger man Hans Henrik Philipsen, der har skrevet en ph.d. om sladderkultur, er det faktisk både godt og sundt at sladre. Vi sladrer ikke til folk, vi ikke er trygge ved, og så er sladderen ganske enkelt en central måde at skabe relationer på. Er du en del af det lokale sladdernetværk, ja, så er du også en del af det sociale fællesskab. Og det er der flere i Langå, der er.
Da Dorte lagde på og overrakte beskeden om mordet til sin mand, måtte de stoppe op og kigge på hinanden i et kort øjeblik. De blev dog hurtigt enige om, at gæsterne godt kunne komme og få en hyggelig aften alligevel, og så morede de sig ellers over, at der skulle komme en fra Svindinge og fortælle, hvad der skete i deres egen lille by.
Udsigten fra deres hus i udkanten af byen rakte ikke til, at parret havde set de blå blink oplyse eftermiddagshimlen. De anede derfor ikke, hvor tragedien havde udspillet sig eller hvem, der havde myrdet hvem, så spørgsmålene stod i kø foran det halvdækkede middagsbord. Selvfølgelig var Dorte og hendes mand en anelse chokerede, men en historie skal være sand for at være frygtelig, og til sandheden var der tvivl. Et skuldertræk og en joke blev den umiddelbare reaktion, og det blev sagt i munterhed, for Dorte er af det muntre sind.